website-forside-vinkelhuset-strandlodden_smallere14

Lokale indkøb
Omkring Strandlodden åbner nye butikker og cafeer. På Strandlodsvej er posthuset integreret i den lokale Kvickly, og Fakta og apoteket er få skridt fra din hoveddør. Der er cykelbutik og duftende buketter hos blomster- og vinhandlen. God kaffe to go finder du hos Wulff + Konstali, der ligger lige om hjørnet.

Som en del af den lokalplan kvarteret hører under, skal Strandlodsvej ende med at være en central bygade for området. Derfor vil du inden for de kommende år finde endu flere indkøbsmuligheder få meter fra dit hjem.

Strandloddens have
Den store fælles have omkring Strandloddens fem bygninger får området til at hænge sammen. Her kan du finde legepladser og et grønt, levende miljø med legepladser, cykelparkering og havearealer med boldbane og grillplads. Der plantes blomme- og æbletræer, som alle beboere kan plukke fra.

Tæt ved haven bliver Amagerbanens spor omdannet til en grøn gå- og cykelrute, der både leder til Københavns centrum og til strandparken.

website-forside-vinkelhuset-strandlodden_smallere12

Strandparken
Ud over 4,6 kilometer badestrand har Amager Strandpark en række aktiviteter og butikker, som ligger 500 meter fra dit hjem. Langs stranden har minigolf og isbutikker fået selskab af et familievenligt naturcenter, madvogne og saunagus. Du finder også beachvolleybaner og mulighed for at kitesurfe her. Bevæger du dig langs vandkanten, kommer du til kajakklubben og Helgolands badeanstalt. På den anden side har strandstien plads til løbere og børn på cykel.

Institutioner og skole
På Strandlodsvej kan du finde den integrerede institution Sundpark, der huser 36 vuggestuebørn, 44 børnehavebørn og en stor legeplads med multibane. På modsatte side af vejen ligger Kirsebærgården – et Rudolf Steiner børnehus. Så der er hverken langt til gode legekammerater eller pædagoger.

Kvarterets distriktsskole, Lergravsparkens Skole, ligger ca. 250 meter fra Strandlodden.

Naturcenter Amager Strand
500 meter fra din bolig giver det nyåbnede Naturcenter Amager Strand dig og din familie mulighed for at gå på opdagelse i strandparkens vand med fiskenet og fantasi. I weekender og ferier kan alle, der har lyst, låne grejkasser og være med til at jagte sten, planter og smådyr i området. På hverdage er det vuggestue-, børnehavebørn og skoleelever, som stedets ansatte underviser i den lokale natur.

Metro og transport
Øresund metrostation ligger kun 500 meter fra din hoveddør. Med 3 minutter imellem togene i myldretiden og 6 minutter resten af døgnet, er der aldrig langt hjem fra Københavns øvrige bydele. Kan du bedre lide at cykle, tager det kun 10 minutter at trille ind til København K. Og inden for kort tid får du en grøn cykelsti at drøne hele vejen til Rådhuspladsen på.

strandlodden_2

strandlodden_1

strandlodden til hjemmeside

Afstande
500 m – Metro
500 m – Amager Strandpark
250 m – Daginstitution
250 m – Skole
200 m – Indkøb
2 km – København K

website-forside-vinkelhuset-strandlodden_smallere15

Gem

Gem

Gem

Gem

Strandlodden

Strandlodden er Amagers
nye kvarter. Med metro ca. 500 meter
fra hoveddøren og Amager Strandpark
i gåafstand.

Kontakt og salg

Living Homes
Islandsbrygge 43
2300 København S
livinghomes.dk
Tlf. 7010 2019